Category Archives: Svampe

Tarteletter med champignon i fløde

Dette skal du bruge:

  • 500 g. champignon
  • Smør
  • 2 tsk. maizena
  • 2 1/2 dl. fløde
  • Salt
  • Citronpeber
  • Tarteletter

Sådan gør du:

Rens champignonerne og skær dem i skiver. Smelt smørret og svits champignonerne i panden. Drys maizena over og blive ved med at røre. Rør fløde i og kog stuvningen ved svag varme i 5 minutter. Smag til med salt og citronpeber. Kom stuvningen i tarteletterne og pynt med grønt. Server med en god salat.

Champignonpate

  • 1 dl løse ris, parboiled (ca. 80 g)
  • 500 g grofthakkede champignoner
  • 3 hakkede mellemstore zittauerløg (ca. 225 g)
  • 3 hakket fed hvidløg
  • 50 g hakkede hasselnøddekerner
  • 2 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret merian
  • 100 g revet ost – eksempelvis Dubliner, primadonna eller vesterhavsost
  • 2 udkernede tomater i tern
  • 50 g smør
  • 2 æg
  • 2 dl piskefløde
  • 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Kog risene efter anvisningen på emballagen. Lad risene køle lidt af. Bland champignoner, løg, hvidløg, hasselnøddekerner og timian sammen. Brun champignonblandingen i gyldent smør i en stor pande. Hæld blandingen i en røreskål. Tilsæt ris, æg, fløde, merian, ost, tomater, salt og peber, og rør champignonfarsen godt sammen. Fyld den i en smurt pateform eller anden ovnfast form, (ca. 1½ liter) og bag den midt i oven i en time ved 175 grader.

Portobellosvampe med fyld

Du skal bruge:

  • Det antal svampe du har brug for
  • Masser af persille
  • Hvidløg
  • Hakkede mandler og hasselnødder
  • Udhulede tomater – derefter skåret i tern
  • Revet emmentaler
  • Æg
  • Salt og peber

Der skal bruges masser af persille – jeg bruger til fem svampe en bakke kruspersille som jeg nipper skudene af. Jeg blander alle ingredienserne, tager roden af svampene og sætter dem i et ildfast fad. Pensler dem, kommer fyldet i og giver dem 15 minutter i ovnen ved 200 grader.